Warning: Attempt to read property "post_id" on null in /var/www/in2care.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-seo-redirect-301/seo_redirect_301s.php on line 142
august 2018 - Livskvalitet gennem hele livet
+4528194576 info@in2care.dk
Sundhed på alle planer

Sundhed på alle planer

Sundhed på alle planer

Sundhed på alle planer er noget, der betyder rigtig meget for mig. Det drejer sig om det hele menneske og ikke kun en enkelt del af os. Mange mennesker i dag går utroligt meget op i en sund livsstil med kost og motion, men glemmer at tage dem selv med – de glemmer deres tanker og følelser. Sund kost og motion er rigtig godt, men giver ikke den optimale sundhed, hvis deres mindset er fyldt med bekymringer og frygt i stedet for tillid og kærlighed.

Krop, sind og ånd hører sammen efter min overbevisning. Med det mener jeg, at det er vigtigt med en sund krop inde og ude, at have et sind der vælger kærligheden i stedet for frygten og med ånd mener jeg, at have tillid og føle en dyb fred i sit indre. Fokuserer du på alle tre ting, vil du kunne optimere din sundhed og dit immunforsvar, samt føle en glæde og at alt er muligt for dig.

Hvordan kan du få sundhed på alle planer, vil du nok spørge. Det er alt sammen noget, jeg vil skrive om på disse sider, derfor er du velkommen til at følge mig eller kontakte mig her. Indtil videre vil jeg give dig en kort gennemgang af, hvad det konkret kommer til at handle om, når du følger mig på disse sider.

Din fantastiske krop

Når jeg snakker om at din krop er helt fantastisk, er det fordi den kan det meste, hvis du giver den ordentlige betingelser. Den kan gå ind og heale sig selv, den kan skifte dine celler ud eller reparere dem, den får hele dit system med organer, blodforsyning, osv. til at spille sammen, til gavn for dig og dit velvære. Det kræver god næring med sund kost og motion, at skulle få det hele til at fungere, men det kræver også at dine celler kan kommunikere med hinanden. Når dine celler kommunikerer med hinanden, giver det mulighed for at finde de celler, der skal repareres eller skiftes ud – en vigtig del af en sund krop.

For at kunne kommunikere med hinanden, bruger de redox signalmolekyler, noget du selv producerer i din krop. Disse molekyler er basis for et godt velvære og en velfungerende krop, men mangler de, vil du i løbet af kort tid få det meget dårligt. Heldigvis producerer du dem selv, men efterhånden som du bliver ældre, vil du ikke producere nok molekyler, til at kunne fungere optimalt. Det har noget at gøre med din livsstil, kost, forurening, tanker og følelser mm. Produktionen aftager og du er længere tid om at heale, hvis du får nogle ubalancer i kroppen.

Heldigvis kan du nu få tilført disse redox signalmolekyler, så du bl.a. kan optimere din sundhed, få mere energi, kunne restituere hurtigere og blive mere klar i hovedet – alle sammen vigtige ting. Alt sammen noget der sker inde i din krop og får den i balance. Du kan læse mere om det  her.

Det er også vigtigt, at du nærer din krop udefra og lader være med at bruge kemi mm., når du smører dig med creme osv. Heldigvis kan du få hudpleje produkter, som indeholder redox signal molekyler. Det er fantastiske produkter til mange forskellige udfordringer med din hud og kan bruges af alle. Det produkt jeg vil anbefale her består kun af fire ingredienser – alle uskadelige. Det skifter dine hudceller hurtigt ud, lindrer dine smerter, er godt hvis du brænder dig samt mange andre ting. D

Sundhed, tanker og følelser

Sundhed har også noget med dine tanker og følelser at gøre. Der plejer jeg at sige, at enten kan du vælge frygten eller du kan vælge kærligheden. Disse ord dækker over rigtig mange følelser – negative og positive. Du vælger selv, hvad du vil tænke og føle – og alligevel ikke helt, for der ligger mange gamle oplevelser og traumer mm i din underbevidsthed. De første syv år af dit liv bliver du påvirket af dine forældre, dem du er sammen med, dine oplevelser og omgivelser. Du tager det hele ind uden filter, og det har stor påvirkning på hele dit liv, med mindre du får sluppet disse ting gennem en personlig udvikling.

Som regel ved du ikke, hvad der ligger i din underbevidsthed, men du vil opdage, at du kommer til at reagere på en måde, som du ikke kan forstå i nogen situationer. Det kan være du har fået at vide, at du ikke er god nok, og det kan gøre, at du f.eks. ikke opnår dine mål – for ubevidst tænker du, jeg er ikke god nok. Dine overbevisninger, tanker og følelser som du har oplevet som barn, vil derfor påvirke dig som voksen, med den kraft som du oplevede som barn. Heldigvis kan de slippes, det er et lidt større arbejde, men det er det hele værd.

En anden ting du kan gøre, for at mærke en dejlig fred og glæde, det er at meditere eller at være taknemmelig, for det du har i dit liv. Disse ting kan gøre underværker for dig, hvis du tager dem til dig. Når jeg skriver meditation, er det ikke ensbetydende med, at du skal sidde og kigge indad samt sige et mantra. Meditation er for mig også, at du kan gå en dejlig tur ved vandet, i skoven eller hvor du finder fred. Det kan også være, at du gør noget, der giver dig glæde – det vigtigste er, at du lader dine tanker flyde, uden at du går ind i dem. Taknemmelighed for det du har, vil også gøre noget fantastisk for dig, selvom du måske ikke har dit drømmeliv lige nu. Det vil komme, hvis du bevarer din taknemmelighed og din glæde.

Vil du vide mere, kan du kontakte mig her. Glæder mig til at uddybe det yderligere.